Om Red Rabbits

Historien bag Red Rabbits

Red Rabbits blev grundlagt henover sommeren 2022 af Jerôme Baltzersen i samarbejde med Rødovre Kommune og BørneBasketFonden. Klubben blev til fordi Rødovre var den eneste af de omkringliggende kommuner, der ikke havde en indendørs basketballklub rettet mod børn og unge. Samtidigt er basketball en hastigt voksende sport, så formodningen var, at der var et stort potentiale i Rødovre.


Det vidste sig hurtigt at være tilfældet og to ildsjæle meldte sig hurtigt til at være med til at forme klubben fra begyndelsen af, nemlig Rasmus Weinreich Holm og Vickie Bonavent.


Klubbens ambition er inden for et par sæsoner at tilbyde hold for både drenge og piger i alle børne- og ungdomsårgange.


Vores værdier er være rummelige, dyrke sociale aktiviteter og levere træning på højt niveau. På længere sigt vil vi gerne skabe et fundament for vores spillere til en sund livsstil og at få gode vaner, der går udover sporten og kan bruges i skolen og senere arbejdslivet.